Søren Johannessen har lavet nogle undersøgelser af, i hvilket omfang danske websteder overholder W3C standarderne.
Den korte version er: Det gør de ikke. Det er sjuskemikler, der laver det store flertal af webstederne i Danmark.
I 1997 tilsluttede staten sig brugen af W3C's standarder i det offentlige. Senere har Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen også tilsluttet sig brugen af W3C's standarder. I Computerworld så sent som 27. februar i år understreger videnskabsminister Helge Sander "at regeringen fortsat har fokus på en sammenhængende softwarestrategi og åbne standarder."
På trods af alle de gode ord om sagen står det enormt skidt til. Det er faktisk gået tilbage. I 2002 dokumenterede Computerworld, at kun 13 procent af de offentlige websteder overholdt W3C standarderne. Ved begyndelsen af 2004 overholder kun 3 procent af de offentlige websteder W3C's standarder, dokumenterer Søren Johannessens undersøgelse Gider vi stadigvæk ikke W3C?.
Søren Johannessens undersøgelse omfatter 2033 websteder, som ejes af det offentlige, det vil statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder og institutioner, herunder bl.a. uddannelsesinstitutioner.
Alle webstedernes forsider er blevet testet med W3C's validator. Af de 2033 websteder klarer 62 denne test.
Det sørgelige er, at flertallet af websites fejler allerede i starten på to særdeles simple forhold, som kan ordnes i løbet af nul-komma-fem:
En manglende dokumenttypeerklæring betyder, at websiden overhovedet ikke kan valideres af W3C's software. Derfor må de glide helt ud af testen.
Mangler angivelse af tegnsæt, kan man godt få validatoren til at analysere siden alligevel. Det har Søren Johannessen så gjort for de 715 websteder, der var forsynet med dokumenttypeerklæring. Af dem var 582 (81,4 %) forsynet med en angivelse af tegnsæt.
Af de 582 websteder, der bestod de to meget simple prøver, var kun 62 som sagt uden fejl. Af resten havde 188 fra 1 til 20 fejl, 234 havde mellem 21 og 100 fejl, 81 havde mellem 101 og 300 fejl, mens 17 websteder havde mere end 300 fejl. Produktionsskolen i Herning kommune udmærker sig ved at være absolut topscorer med 1420 fejl, mens Aalborg kommune, der ligger i en region der har fået millioner for at udvikle sig til et IT-fyrtårn, præsenterer en webside med næsten 1000 fejl.
Hvad kan jeg sige? Jeg er målløs.
Jeg får nu skrivekløen igen for videre at berette fra rapporten, at
det store flertal af fejl igen falder inden for nogle ganske få og
simple ting: udeladelse af af alt-attributten fra img-markøren;
udeladelse af mime-type (eks. type="text/javascript",
type="text/css"); og brug af & i stedet for &
Ovennævnte gælder for websider, der er kodet i henhold til en af HTML-standarderne og som nævnt har en dokumenttypeerklæring, der angiver dette. En del er dog begyndt at kode deres websider i XHTML. Det kommer de gennemgående skidt fra. Igen er det stort set blot og bar sjusk (for at være lidt flink. Man kan vel ikke begynde at lave websider for en offentlig myndighed eller institution uden at vide disse ting?).
De fleste fejl på websider, der angiveligt skulle overholde XHTML-standarden er en eller flere af følgende:
Overholdelse af webstandarderne er den eneste garanti for, at websiderne kan læses af et bredt spektrum af browsere, og for, at præsentationsformateringen også giver det ønskede resultat på et bredt spektrum af ældre, nyere og kommende browsere.
Overholdelse af webstandarderne er også den første (men ikke den eneste) betingelse for, at siderne er tilgængelige for synshandicappede og motorisk handicappede.
Givet både den nuværende og tidligere regeringers udtrykte interesse for sagen ville jeg have troet, at vi i dag var så vidt, at vi kunne begynde at opstille krav om tilgængelighed, som de har i USA.
Efter at have læst denne rapport må jeg sige, at der er langt igen, hvis alt det der nu er galt først skal bringes i orden.
Men hvad er det dog nogle sjuskemikler, der laver de websites? Og hvad er det for nogle kommunaldirektører, institutionsbestyrere m.fl. der betaler sikkert dyre penge for at få lavet alt det lort? For mine penge, sgu'!
Søren Johannessen har fulgt op på den ovenfor refererede undersøgelse med en tilsvarende test af de 250 største danske firmaers hjemmesider. Danish companies and the use of W3C standards.
Også der er resultatet nedslående. Kun 1 ud af de 250 består prøven uden fejl. 155 af siderne kan ikke testes, fordi de ikke har nogen dokumenttypeerklæring.
Det kan se lidt lysere ud, hvis man kigger på antallet af fejl. På den anden side ser jeg en tendens til, at offentlige myndigheders og institutioners hjemmesider indeholder mere information – og dermed flere HTML-elementer, man kan lave fejl i – end de "kommercielle" websider, der tenderer til at være meget visuelt orienterede. Det kan eventuelt være, at de er lavet som Flash Movies. Det gi'r sandsynligvis bare nogle få fejl. Men sikke noen. Så er siden da for alvor ulæselig.
Søren Johannessens velskrevne rapport er usædvanlig derved, at han ikke alene – og med rette – er kritisk i forhold til tingenes tilstand. Han angiver også punkt for punkt meget konkret, hvad der kan gøres. Det er jo ikke den højere videnskab det her. Det er lidt simpel håndværksmæssig kunnen, som burde være barnemad for enhver, der har blot et minimum af begreb om, hvad hjemmesidekonstruktion går ud på.
Det hele er så meget mere uforståeligt, fordi netop staten har lagt mange kræfter (og sikkert en god del penge) i at promovere godt webdesign. Også dette dokumenteres i Sørens rapport, i litteraturlisten, der omfatter en mængde links til de offentlige websteder, der giver masse af gode og gratis råd om, hvordan man bør designe websider.
I tilgift hertil har alle offentlige websteder siden 2001 været under vurdering af en task force sammensat af Videnskabsministeriet, Statens Information og P.L. Consult. Evalueringskriterierne er lagt frit frem på nettet, på Bedst på nettet, hvor alle og enhver også kan undersøge, hvordan det står til med de offentlige institutioners websider.
Herom kan jeg på baggrund af min personlige erfaring fortælle, at vi på Ikast Handelsskole, hvor jeg dengang var ansat som webmaster, tog os selv gevaldigt i nakken efter en relativt dårlig vurdering (en 70.-plads) i løbet af mindre end et år opnåede en 11.-plads. Vel at mærke uden ekstra ressourceforbrug af betydning.
Det er mig en stor personlig glæde, at blandt de 62 fejlfri sider er hele to lavet af en af mine tidligere kursister.
17. marts 2004