Bording Hovedgade 134 - 7430 Bording - Tlf 98 76 54 32 - E-mail: mas@monitor.dk
Forsiden » Indre planeter »» Mars
Siden oldtiden har planeten Mars tiltrukket sig menneskenes opmærksomhed. Planeten har op igennem historien pirret vores nysgeriighed og givet anledning til mange myter, selv helt op i moderne tid, da amatør-astronomen Percival Lowell påstod, at han havde set kunstige kanaler på planetens overflade.
Planeten Mars har fået sit tilnavn, fordi den på himlen skinner med et svagt orangerødt skær. Årsagen hertil skal søges i den kemiske sammensætning af marsgruset. Det indeholder store mængder af oxideret jern, eller med andre ord rust. Marsoverfladen bærer præg af, at der en gang har flydt en eller anden væske - formentlig vand - på dens overflade.
I dag er Mars en tør, kold planet uden en brugbar atmosfære til at holde på vand som væske. Is er der meget af - både ved Mars' poler og som permafrost i mars-skorpen. Store vulkaner vidner om, at Mars i en ikke så fjern fortid har været geologisk aktiv, men nu synes alt roligt. Den geologiske aktivitet har oså frembragt vældige kløfter, hvoraf Valles Marineris med mere end 6 km's dybde langt overgår de jordiske, f.eks Grand Canyon, som "kun" er 1829 m.
Mars har givet navn til tirsdag (Latin: Dies Martis, fransk: Mardi)
Tycho Brahe lavede meget nøjagtige observationer af Mars gennem mere end 20 år fra sit observatorium på øen Hven.
