Webdesign 101 » Dynamisk HTML » Internet Explorer filtre » Overblændingsfiltre

Overblænding fra webside til webside

Denne artikel handler om, hvorledes du laver overblændinger fra webside til webside. Teknikken er illustreret ved hjælp af et antal websider, der indlæses i nedenstående iframe-markør.

Arbejder du med frames og med websider, hvor det visuelle design har stor betydning, kan det være ganske effektfuldt at lave overblænding fra webside til webside. Det kan du selvfølgelig også bruge selv uden frames.

De 17 links herover til højre for figuren viser hver af de 17 overblændingsfiltre på hele den webside, der indlæses i den iframe, hvori billedet og dets baggrund vises.

Først iframe-markøren:

<iframe src="pix1.html" name="pixframe" 
id="pixframe" width="300" height="300" 
marginwidth="0" marginheight="0" 
scrolling="no" frameborder="0">
Denne webside fungerer kun 
i en moderne browser.</iframe>

Som i alle andre frameset skal der være en HTML-kilde, der kan indlæses i denne frame, her pix1.html. Der er 17 af den slags sider, med filnavne som pix2.html, pix3.html osv.

Linksene til højre for iframe'n er ganske normale links, blot forsynet med target-attributten.

Overblændingens syntaks.

Overblændingen sker via en meta-markør:

<meta http-equiv="Page-Enter" 
content="progid:DXImageTransform.Microsoft.stretch
(stretchstyle=push,duration=2)">

Denne meta-markør, der skal indsættes i sidens head-del lige efter websidens title, består som sædvanligt af to led, først meta-markørens art, dernæst meta-markørens indhold.

Til dette formål kan meta-markørens art være en af 4:

Hvad de hver for sig gør godt for fremgår vist af deres betegnelser. I disse eksempler bruger jeg udelukkende Page-Enter.

I content-attributten deklarer jeg så det overblændingsfilter, der skal bruges. Syntaksen er ganske den samme, som er vist i sektionen om disse filtre - Overblændingsfiltre. Faktisk har jeg kopieret de selvsamme filterdefinitioner, som jeg har brug på disse sider.

Oprettet 5. april 2003

OBS! hvis IE5 eller ældre

Disse effekter virker kun i Internet Explorer 5.5 eller nyere.

Læs om filtre, der virker i alle IE-versioner på websiden Filtre i IE4 og IE5.

Vigtigt: Læs også...

Introduction to Filters and Transitions
Visual Filters and Transitions Reference

I denne sektion:

Introduktion til filtre
Overblændingsfiltre
Overblændingsfiltre IE5
Statiske (visuelle) filtre
Webside overblænding

Menubjælken mangler

En af de få mangler ved HV-menu, som jeg anvender på denne site, er, at den ikke kan leve sammen med en iframe. Derfor har jeg simpelthen trukket menuen ud af denne side.

E-mail nyhedsbrev

Vælg normal præsentation

Vis siden som den ser ud i udskrift Send siden til udskrift.