Afløseren til "den sorte bibel" - WWW illustreret håndbog fra forlaget Globe - er nu udkommet.
For kun 299 kr kan du nu få den bog, jeg har skrevet om websidekonstruktion. Forlaget Globe, der står for udgivelsen, mener, at bogen er afløseren for forlagets berømte bestseller fra 1996, "WWW - illustreret håndbog". Nogle facts om, hvad du får for pengene: 430 sider i et letlæst format, 5 siders indholdsfortegnelse (PDF-fil - 25 kb), over 450 oplagsord i et velordnet stikordsregister, over 400 eksempler fra praksis og ca. 200 illustrationer.
Igennem alle de år, jeg har undervist i websidekonstruktion, har jeg bestræbt mig på at være godt forberedt til alle lektioner. For mig betyder det, at alting skal prøves af før det bliver præsenteret for kursisterne. Dette har ført til denne website og til en stor mængde undervisningsnotater om alle mulige aspekter af håndværket.
Mange af disse notater er nu samlet til et kompendium, der har dannet grundlag for udgivelse af bogen Webdesign - illustreret håndbog.
Forlaget Globe, der i forvejen er velkendt for mange gode udgivelser også inden for webhåndværket, har stået for udgivelsen. På Globes webside om bogen Webdesign - illustreret håndbog finder du nærmere oplysninger og muligheden for at købe bogen allerede nu. Du kan også downloade en PDF-fil med indholdsfortegnelse og et eksempel-kapitel.
Lidt i modsætning til omtalen på forlagets hjemmeside vil jeg godt understrege, at selvom jeg har haft håndbogen fra 1996 i tankerne, da jeg skrev denne nye bog, er der ikke kun tale om nogen opdatering af den gamle bog.
Min ambition har været at komme hele vejen rundt om emnet - starte på en frisk så at sige - i lyset af de mange nye teknologier og teknikker, vi nu har til rådighed til at udføre et håndværk, der er modnet meget betydeligt i løbet af 6 år.
Så hvis du gerne vil lave godt håndværk som websmed, sku' du ta' og købe min bog.
Senest opdateret: 16. januar 2003