Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod
Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.
Landovervågningssatellitter har til opgave at udforske og overvåge jordens landområder.
Grundlaget for en landovervågningssatellit er de såkaldte multispektralfotografering. Den går ud på, at man fotograferer det samme område i flere forskellige bølgelængdeområde. Disse områder kaldes bånd.
Ved at sammenholde billeder, taget i forskellige bånd, kan man få oplysninger, der ville være umulige at fremskaffe, hvis man kun havde fotograferet i synligt lys, hvis bølgelængde ligger mellem 4000 og 7000 Ångstrøm.
Billederne kan bruges til at undersøge geologiske forekomster, som f.eks. brudzoner. Man kan også finde ud af, hvilke bjergarter der findes på jorden, idet der er stor forskel på den måde, de forskellige bjergarter reflekterer lys af en given bølgelængde.
Oplysningerne kan bruges til at finde frem til nye mineralforekomster, mulige olieforekomster og til jordskælvsvarsling.
Ved hjælp af multispektralfotografering kan man skelne mellem sunde og syge planter, og man kan fra rummet finde ud af, hvilke type planter, landmændene dyrker.
Som eksempel kan nævnes, at en enkelt person i løbet af få dage kan kontrollere alle de mange bomuldsmarker i det sydlige USA for angreb af snyltere - noget der førhen krævede en enorm mængde arbejdskraft.
At man kan finde syge eller skadedrsbefængte planter på den måde skyldes, at de tilbagekaster lyset på en anden måde end de sunde planter. Man skal blot fotografere i de rigtige bånd. Ofte kan man slet ikke se noget på syge planter, hvis man kun ser på dem eller fotograferer dem ved det synlige lys. Syge planter er ofte meget lettere at opdage ved infrarødt lys end ved synligt lys.